Støtten til Christiania har aldrig været større. Ingen ved hvorfor: »Det er lidt mystisk«

Den økonomiske støtte til det verdensberømte sociale hippieeksperiment er »eksploderet«. Tidligere har bidragene til fonden bag Christiania ellers været meget begrænsede. Men i det seneste regnskab er der sket noget uventet. Og fonden har i fjor modtaget 20 gange så mange penge, som de gjorde for tre år siden. Ingen kan præcis forklare, hvordan det er gået til. Flere har dog et bud. Detaljerne først: I det seneste regnskabsår, 2023, var støtten til Fonden Fristaden Christiania gennem fristadens folkeaktie 1.674.000 kroner. I 2020 var støtten 74.965 kroner. På hjemmesiden christianiafolkeaktie.dk må man forstå, at købet af en folkeaktie skal betragtes som en donation til frikøbet af fristaden, og det sker gennem Fonden Fristaden Christiania. Da Berlingske ringer til advokat Knud Foldschack, der er næstformand i fondens bestyrelse, kan han ikke give et isoleret svar på, hvorfor støtten er vokset. En fælles beslutning Han har dog et bud: »Jeg tænker, at det er Christiania-fællesskabet, der har valgt at købe aktier for beløbet i fonden. Det er støttekroner,« siger Knud Foldschack og uddyber, at det handler om, at christianitterne har ønsket at støtte fondens aktiviteter. Christianitterne har vel også tidligere ønsket at støtte deres egen fristad. Hvordan kan det være, at støtten er vokset så markant i 2023? »Fællesskabet har samlet valgt at støtte, tænker jeg. Der er mange udfordringer i kraft af, at der sker så mange ting på Christiania lige nu med lukningen af Pusher Street og så videre.« Er der en sammenhæng mellem lukningen af Pusher Street tidligere i år og den øgede støtte til fonden? »Nej, det er der ikke, men erhvervslivet på Christiania er jo lammet efter lukningen af Pusher Street. Og oveni det skal der finansieres rådgivere, KRP og revisorer, og også advokatkontor og sådan nogle ting.« Har de forskellige udgifter, som du nævner her, ikke altid været udgifter for Christiania? »Det vil jeg tro, men erhvervslivet er nu voldsomt udfordret efter lukningen af Pusher Street,« siger Knud Foldschack. Tidligere har støtten ikke været i nærheden af det seneste millionbeløb. Ikke noget, der er »bidt mærke i« Fondens bestyrelsesformand, Johannes Simon Brandt, kender heller ikke årsagen til den øgede støtte. »Jeg tænker, at der er taget nogle initiativer til at øge opmærksomheden om fonden,« siger Johannes Simon Brandt. Er du klar over, at støtten er vokset så voldsomt? »Ja, det er jeg godt klar over. Jeg har jo set regnskaberne, men det er ikke noget, jeg har bidt videre mærke i.« Er der en sammenhæng med, at Pusher Street nu er lukket? »Nej. Det er ikke noget, jeg har bidt videre mærke i,« siger Johannes Simon Brandt. Imidlertid fortæller Hulda Mader, talsperson for Christiania, at »det vel er, fordi folk har købt nogle flere aktier«. Adspurgt om det er, fordi christianitterne samlet har købt aktier i fristaden – som bestyrelsen i fonden har oplyst – svarer Hulda Mader, at hun ikke selv har købt en aktie, men at der sikkert er nogle andre, der har. »Men det er ikke sådan, at vi har sat os ned og besluttet, at nu skal vi købe en masse aktier,« siger hun. Rodet struktur Statsautoriseret revisor Lars Kiertzner har læst fristadens seneste årsregnskaber igennem for Berlingske. »Lige da jeg så det, tænkte jeg, hvordan får de den her fugl til at flyve?« siger Lars Kiertzner med henvisning til, at det er svært at gennemskue strukturen i Christiania. Det er fonden, der ejer bygningerne, men det er fællesskabet Christiania, der lejer dem, siger han. Og i øvrigt skylder fonden 51,9 millioner kroner i lejeindtægter for tidligere perioder. Samtidig har Christiania sat flere projekter i gang. Blandt andet skal der bygges almene boliger i området. I forbindelse med at Pusher Street blev lukket og gravet op 6. april, har Christiania udarbejdet en plan og skitse for, hvordan området omkring Pusher Street skal forandres. Det er sket i samarbejde med blandt andre Københavns Kommune, Ældreministeriet og Justitsministeriet, som er med til at finansiere forandringerne. »Jeg tror, at forklaringen på den øgede støtte til folkeaktien kan være, at der er en stemning af, at det kommer til at koste. De mangler penge i kassen. Hvis man ser på fondens nuværende drift, så kan de ikke umiddelbart løfte den opgave,« siger Lars Kiertzner: »Men da fonden er en erhvervsdrivende fond, fungerer den på samme måde som aktiekapital. Det kan Christiania altså ikke spise af, så det er lidt mystisk.« https://www.berlingske.dk/indland/stoetten-til-christiania-har-aldrig-vaeret-stoerre-ingen-ved-hvorfor-det